2016 har været et fantastisk år. Og mon ikke 2017 byder på flere spændende nyheder og trends? Læs med her og få et bud på, hvilke digitale trends vi kommer til at se meget mere til i 2017.
2016 har været et fantastisk år. Og mon ikke 2017 byder på flere spændende nyheder og trends? Læs med her og få et bud på, hvilke digitale trends vi kommer til at se meget mere til i 2017.


Over de sidste tre-fem år har vores forbrug af Tv-streaming og online video på tværs af platforme og fra flere udbydere nærmest eksploderet. Udviklingen er overraskende og banebrydende. Og det gælder ikke kun for os forbrugere, som har fået adgang til mere varieret og fleksibelt indhold. Men det er i særdeleshed også gældende for annoncører. De skal nu tilpasse deres kommunikation til nye tjenester og platforme for at kommunikere effektivt til deres målgruppe.
Videoreklamer er selvfølgelig ikke nyt. YouTube bliver større og større for hvert år, og video annonceringsmulighederne på FaceBook og Bing bliver til stadighed mere avancerede.
Hvorfor bliver 2017 så anderledes?
Googles flirten med promoverede videoreklamer i søgeresultater, vurderer vi, at for alvor vil tage fart i 2017. Husk på – Google ejer YouTube.
Vi er også både blevet vant til videomediet rundtomkring på internettet, og har fået mere tillid til videoreklamen. Trenden vil fortsætte, og der vil dukke videoreklamer op flere og flere steder – også overraskende steder.

Der bliver konstant lagt enorme mængder af data på internettet. Og kæmperne inden for søgemaskiner prøver ufortrødent at følge med. De vil hele tiden være medbestemmende over, hvad der skal have den bedste placering og hvilken rangering hjemmesider skal placeres efter.
De regelmæssige ændringer i søgealgoritmer kan – for os der arbejder med digital markedsføring – til tider være temmelig frustrerende. Så derfor er den bedste strategi (igen i år): Vær original, informativ, relevant og hjælpsom overfor dit publikum.
Sidst men ikke mindst – der er andre end Google! Husk også Bing, Facebook m.fl.

Nettet er visuelt. Det beviser en hurtig rundtur på internettet. Ta’ f.eks. de populære Facebook, Pinterest og Instagram. Uanset hvor godt vores content er, så vil vores publikum være langt mere tilbøjelige til at engagere sig, når godt content er krydret med visuel appel.
Store mængder information bør oftere visualiseres – særligt for at hjælpe modtagerens forståelse på vej. Vi skal assistere modtagerens hjerne, så den hurtigt vil engagere sig og forstå betydningen af det præsenterede.
Det er ikke nok at producere godt, relevant indhold – det skal også pakkes lækkert ind, så modtageren bliver hængende og forstår budskaberne.

Som marketingfolk har vi efterhånden i nogle år forsøgt at skabe relevans via vores ”Content Marketing”-strategi. I 2017 bliver det personlige mere udpræget, og vi skal dele vores målgrupper op i flere, mindre målgrupper. Målsætning: Skab relevant og personligt indhold til modtageren.
Content skal ikke længere skabes til den brede modtagergruppe. Det forsvinder ganske enkelt i mængden. Content skal derimod udarbejdes til den specifikke målgruppe. De målrettede budskaber vil skabe øget brand værdi for afsenderen, og bistå til en øget differentiering med konkurrenterne. Vi skal altså afstive vores datamæssige værktøjskasse, så vi konstant kan segmentere og filtrere vores modtagere på de mest avancerede og effektive måder.
Denne trend er desuden kun lige startet og forsvinder ikke foreløbig. I løbet af 2017 vil behovet hos vores modtagere stadig stige. De vil have personligt indhold, hver gang, baseret på behov og situation.

Inden for de sidste par år er der dukket flere ”Wearable” produkter op. Her tænker vi f.eks. på Apples iWatch, Garmin Vivoactive, Google Glass m.fl. Fælles for de nye bærbare enheder er, at de er altid med på farten og konstant kan holde os i kontakt med den digitale verden.
Anden generation af flere af de ”Wearables” er allerede på markedet, og tredje generation er på vej. Samtidig bliver priserne på enhederne efterhånden mere overkommelige. Smartere teknologi til lavere priser vil eksplodere salget. Og så skal de digitale marketingfolk også til at fokusere på den ”bærbare” teknologi.

I efterhånden lang tid har vi været vant til at online annoncering er billigere end annoncering via ”traditionelle medier”. Medier som TV, radio og trykte medier. Det vil udligne sig i 2017, og priserne bliver mere ensartede.
I de seneste par år har vi oplevet en enorm vækst i digital markedsføring. Konkurrencen om de digitale pladser, og ikke mindst kampen om dominans over internettet, vil ekspandere yderligere i løbet 2017.
Vi ved jo allerede, at der bliver færre og færre flow-tv seere, radiolyttere og læsere af aviser og magasiner. Brugen af digitale medier går jo selvsagt den stikmodsatte vej. Faktisk er det kun 5% af alle danskerne, der i dag slet ikke bruger internettet, og det er navnlig de 75-89-årige.
I 2017 vil efterspørgslen for alvor stige efter ”de gode” annonceringspladser på internettet, og samtidig vil annoncørerne kanalisere endnu flere marketingkroner over i de digitale medier. Efterspørgslen vil stige hurtigere end udbuddet. Og så stiger priserne.
Når vi nu alligevel kigger ind i spåkuglen for digital annoncering, så tror vi også, at PPC (PayPer Click advertising) for alvor vil blive udfordret af andre innovative afregningsmetoder.

2015 var skelsættende for den mobile internettrafik. Dels flyttede trafikken allerede i 10 lande (inkl. USA og Japan) over på mobilen, og gjorde mobiltelefonen til det foretrukne internet-device. Mobilen havde overhalet den bærbare computer, som det præfererede og mest anvendte sted at gå på nettet med. Og derudover angreb Google de ikke-mobilvenlige hjemmesider. Google introducere ”Mobilegeddon”, som pr. april 2015 straffede hjemmesider, der ikke var responsive. Straffen var dårlige placeringer i søgeresultaterne, og en måned senere var der sket store forandringer i den organiske trafik – desktop vs. mobil.
Vi vurderer, at Googles kamp for de mobile sider fortsætter. Og tendensen er klar: Flere hjemmesider vil først og fremmest være mobile, og måske slet ikke optimeret til desktop – også på B2B websites. En konsekvens heraf vil bl.a. være en øget efterspørgsel efter mobilfokuseret digital markedsføring.
Konklusion
Vi kan sagtens tage fejl, og gør det sikkert også. Hvad tror du 2017 bringer inden for det digitale univers? Vi vil meget gerne høre fra dig. Skriv til os på marketing@globase.com eller på vores FaceBook-side.
Skrevet af Rasmus Kurek