#2: Marketing automation: En cocktail af flere ingredienser
Med marketing automation bliver dine kunder båret på hænder og fødder gennem hele deres rejse i din virksomheds digitale univers. Det giver resultater. Med marketing automation kan du opleve en 86 % højere åbningsrate og en stigning på 196 % i click-through-raten. Af samme grund er marketing automation også i de senere år kommet på alles læber. Sammen med begejstringen er der dog naturligt nok også fulgt en lang række spørgsmål om, hvordan man så bedst bruger og implementerer de nye redskaber. I det følgende vil vi komme nærmere ind på, hvad basal marketing automation er, og eksempler på, hvordan det kan arbejde for dig og din virksomhed særligt i forbindelse med e-mail marketing.
Hvad er marketing automation?
Marketing automation er, når et softwareprogram automatisk sender fx en kampagne, fordi en (muligvis potentiel) kunde har udført en bestemt handling. Automation via e-mail er en udløber af marketing automation og refererer specifikt til e-mails, der udsendes/trigges automatisk.
E-mail automation består groft sagt af 3 dele:
- Data: Som køn, adresse, alder, produkt-præferencer, evt. tidligere køb m.v. Data er hele fundamentet for marketing automation.
- Regler for adfærd: En regel kan fx være, at hver gang en kunde tilmelder sig dit nyhedsbrev, bliver der automatisk sendt en velkomst-e-mail. En anden regel kunne være, at en besøgende i din webshop har puttet varer i kurven, men ikke færdiggjorde købet, før vedkommende forlod din side – hvilket igen udløser en automatisk e-mail med en høflig opfordring til at færdiggøre købet. Disse regler kan også fungere på tværs af kanaler/kommunikationsplatforme.
- Indhold: Det, som du ønsker at kommunikere til din kunde eller prospect med den automatiserede e-mail. Husk altid målrettet og relevant indhold.
Bruger du den rette cocktail af disse elementer, har du en effektiv mulighed for at opsætte et flow af automatiserede e-mails, der plejer, supporterer og sender målrettede, schedulerede, relevante beskeder til dine (kommende) kunder både i forbindelse med førstegangssalg, kryds- og mersalg.
Win – win
Et indlysende udbytte ved marketing automation er den tidsbesparende faktor for din virksomhed, da automatiseringen reducerer risikoen for menneskelige fejl samt optimerer ressourcerne i marketingafdelingen. Når du først har gjort alt “rugbrødsarbejdet” med at få defineret og konfigureret dine forskellige flows, kommer de til at arbejde for dig døgnet rundt lige så længe, du ønsker det. Så er der blot let vedligehold og eventuelle tilpasninger tilbage. Men mindst lige så værdifuldt er det dog, at du med automation også i langt højere grad vil kunne lykkes med at skabe relevant, personligt tilpasset kommunikation til dine modtagere på det rette tidspunkt. Og det er altså hér, magien opstår.
Forbedret kundeoplevelse – også for Lisa
Som inspiration har du her et eksempel på et automatisk e-mail flow.
For eksemplets skyld antager vi, at det er torsdag eftermiddag, klokken er 15, og Lisa har lige tilmeldt sig vores nyhedsbrev. Lisas tilmelding udløser følgende automatiske e-mail-flow:
- Lisa får en velkomst-mail, hvori der står ”Kære Lisa, tak fordi du tilmeldte dig vores nyhedsbrev.” I nyhedsbrevet kan der være nyttig information om, hvad hun får ud af at skrive sig op til nyhedsbrevet, hvor mange e-mails hun kan forvente at modtage over de næste par uger, og måske også et målrettet velkomsttilbud.
- 3 dage efter modtagelsen af velkomst-mailen deler vi én af vores mest relevante succeser med Lisa. Det kan fx være vores mest læste opslag, tips, tricks eller en test. Den plejende nudging-proces er begyndt.
- Har vi ikke registreret en konvertering (åbning af vores mail, klik på indholdet etc.) efter et stykke tid, får Lisa en ny type serie af e-mails. I dette flow gælder det om, at Lisa får tillid til vores virksomhed og vores ekspertise. Vi bygger op til et salg.
På relevant og interessant vis tilbyder vi vores bedst solgte produkter. Vi deler cases, hvor vi har hjulpet vores andre kunder, og vi har kunder, der deler deres tips til, hvordan de bruger produktet. Kort sagt: Vi motiverer til handling. - Klikker Lisa på et eller flere af vores produkter i kombination, starter måske et andet e-mail-flow, der relaterer sig til købsprocessen. Vi deler viden, tips, tricks, smagsprøver eller tidsbegrænsede rabatter i relation til det specifikke produkt eller den kategori af produkter, Lisa har klikket på, og som opmuntrer til køb.
- Hvis Lisa ender med at købe produktet, sender vi blandt andet opfølgningsmails med fx videoer, der viser, hvordan produktet bruges og vedligeholdes og giver inspiration til flere måder at bruge produktet på. Siden kan vi sende tilbud med komplementære produkter i et forsøg på opsalg/mersalg.
Har produktet desuden en begrænset levetid, som vi kender, kan vi også sende mails, når vi ved, tiden nærmer sig for produktets naturlige udløb. Lisa vil formentlig er på udkig efter et godt tilbud, så hun kan genkøbe produktet. - Skulle vi være så uheldige, at Lisa helt holder helt op med at læse eller klikke på indholdet i vores e-mails i en længere periode, kan vi sætte et re-aktiverings-flow i gang, så hun modtager en eller flere “Vi savner dig!”-e-mail, fx ledsaget af en rabatkode eller særligt relevante tilbud, som kan få Lisa til at blive aktiv modtager/kunde igen.
Al begyndelse er (ikke nødvendigvis) svær
Med lidt hjælp kan din begyndelse ud i e-mail automation godt være let. Start i det små. Når du bruger e-mail automation, er det nødvendigt med en god strategi; at du forstår eller får hjælp til at forstå dit software; skaber det rette indhold ved at få systemerne til at tale sammen/udveksle data og ikke mindst har det rette e-mail marketing system til at understøtte opgaven.
Vi hjælper dig gerne hos Globase. Sagt i al beskedenhed er vi ret gode til marketing automation.
Har du brug for hjælp eller sparring til at komme i gang med automatisering af dine marketingaktiviteter?
Vil du i gang med automation?